Vi bruger cookies for at opnå en funktionel side og for at huske dine foretrukne indstillinger. Ved hjælp af cookies laver vi statistikker og analyserer besøg på vores side så vi sikrer, at siden hele tiden forbedres, og at vores markedsføring bliver relevant for dig. Hvis du giver dit samtykke, så tillader du, at vi sætter cookies (enten i form af egne cookies og/eller fra tredjeparter), og at vi behandler de personoplysninger, som indsamles via de cookies. Du kan læse mere om cookies i vores cookiepolitik her, hvor du også altid har mulighed for at trække dit samtykke tilbage.

X
96 300 888 Ma-fre kl. 9.00-15.00
Søg efter produkter og kategorier her
 

Guide til vedligeholdelse af institutionsvogne

Den
18-07-2022
af
Camilla Jensen
Guide til vedligeholdelse af institutionsvogne

En institutionsvogn skal gerne kunne holde over længere tid og til, at der er flere børn, som skal bruge den. Det er derfor en god idé, at der bliver brugt tid på, at den bliver vedligeholdt. Vi har samlet et par råd til, hvordan vognene passes på bedst muligt, så børnene får et bedre klima at sove i, samtidig med vognen holder i længere tid.

Rengøring af tekstilerne

De  fleste af vores institutionsvogne er lavet i skai. Skai er et slidstærkt materiale, som er nemt at rengøre. Rengøringen kan ske med en fugtig klud og milde rengøringsmidler. Vi anbefaler, at tekstilerne på de forskellige vogne bliver vasket ofte, især når der er flere forskellige børn, som bruger barnevognene over tid. 

Lige så vigtigt som det er at gøre barnevognen ren, lige så vigtigt er det, at madrassen bliver gjort ren ofte. Madrassen skal altid holdes så tør som muligt, da den er lavet af skum og dermed kan tiltrække fugt. Betrækket skal tørres af og vaskes ofte, så det forbliver rent. Vi anbefaler altid, at man følger vaskeanvisningerne på de forskellige produkter.

 

Sådan undgår du rust på din barnevogn

Om det er vinter eller sommer er det en god idé at tage hjulene af en gang imellem for at få dem rengjort. Det er især vigtigt, hvis vognene har været ude i vådt og beskidt vejr eller har været en tur med på stranden. Særligt salt kan være med til at skabe rust forskellige steder på barnevognen, hvor det tager længere tid om at tørre, det kan blandt andet være i samlingerne og ved hjulene. Salten skader, her er der både tale om den vejsalt, som bruges om vinteren, når der er glat og koldt, men i særdeleshed også salten fra stranden og havet, derfor er vedligeholdelse og rengøring af vognen vigtigt året rundt.

For at undgå rust i og omkring hjulene, kan man tage hjulene af og vaske dem. Når hjulene er vasket, er det vigtigt, at de tørres ordentligt af inden de sættes på igen. En fordel, når hjulene alligevel er taget af, kan være at give dem en smule olie, sådan hjulene drejer rundt som de skal og det dermed forbliver behagelig at køre med vognen. 

 

Smør vognens led, så den forbliver bevægelig i leddene

Det er leddene, som gør barnevognen bevægelig og behagelig både at gå med, men også at ligge i for barnet, når han/hun bliver kørt rundt. Vi anbefaler derfor, at de bevægelige led bliver smurt med syrefri olie, når vognen er blevet rengjort. Bemærk her, at WD40 ikke er et smøremiddel. Ved at de bevægelige led bliver smurt sikres det, at leddene ikke bliver stive. Når olien er smurt i leddene, er det en god idé at tørre stellet af med en tør klud, så det overskydende olie bliver tørret af og ikke kommer til at sidde på stellet og kan samle skidt.

 

Sørg for godt soveklima til børnene

I en institution og dagpleje er der over tid mange børn igennem, og de mindste har ofte stadig brug for en lur midt på dagen, hvortil institutionsvognene er helt perfekte. Det er dog vigtigt, at der bliver luftet ud i barnevognene efter brug, så kondens og andet fugt i vognen kan fordampe. 

Kondens kan opstå, når barnet har det varmt nede i vognen eller hvis der er fugtigt vejr. Bliver der ikke luftet ud i vognen kan der med tiden opstå mug og i værste tilfælde skimmelsvamp. Den bedste måde at undgå det på, er at tage madrassen op af barnevognen efter hver lur, så både barnevognskassen og madrassen kan blive gennemluftet og eventuel opstået fugt og kondens kan fordampe. På den måde skabes der det bedste klima i en barnevogn, og dermed også det bedste soveklima for børnene, når de skal have den næste middagslur.

 

Husk, at hvis du er det mindste i tvivl, kan du altid kontakte os på enten mail eller telefon for at få hjælp og vejledning.